Fuck alle... fuck verden... føler mig trådt på af de fleste, ved slet ikke hvem jeg kan komme til længere... jeg er helt færdig... helt... og jeg var så glad. Er det stadig, men alt bliver bare for meget...
Hvorfor behandler folk mig sådan? jeg er måske nok for tolerant... det er bare fucking dumt... alle føler bare for at træde på mig? HVORFOR? jeg prøver bare at gøre nogle ting rigtigt... men det kan jeg ikke...
ikke i nogen tilfælde overhovedet... Lave venner? Kærlighed? Skole? fuck alt...

ca. 4½ måned holdte jeg... uden at tilføje noget... till now...

lykken blæser ud af mig for tiden, det er helt fantastisk, jeg troede det var godt før jeg virkelig havde hende, men nu!!??!! nu får jeg bare fornemmelsen af, at det eneste jeg mangler nu, det er at se hende...
jeg gentager mig selv hele tiden efterhånden... jeg skriver det samme til hende jeg skriver det samme herinde? utroligt at hun ikke er blevet træt af mig, men hun er bare så dejlig at alt jeg siger skal gentages, så jeg er sikker på at hun ved det... det er sjovt... ligemeget hvem jeg snakker med så er det også altid... "jamen det er sjovt for Ditte og jeg" eller bare "Ditte har ogs" jeg nævner hende mere og mere... ikke at det er noget negativt men jeg ligger bare mærke til det.. hun er bare et must i min hverdag... Skal skrive med hende <3 har hende som baggrund på min computer... bare tanken om en hel måned.... haha det bliver svært, men det kan gøres <3

hun bliver ved med at nævne dengang, ikke at jeg har noget imod det.. men jeg ville ønske at jeg kunne overbevise hende om at fortiden ikke spiller nogen rolle..

Det kan godt være det lyder dumt, men jeg savner hende... selvom hun kun har været væk i få timer, så savner jeg hende så meget... jeg kunne ikke få det bedre, for selvom jeg savner hende så er det på en positiv og rar måde der gør mig tryg... "jeg sidder fast på den lyserøde sky" som hun ville kalde det og jeg ville aldrig have det anderledes <3 jeg elsker hende højere end jeg har elsket nogen... aldrig følt stærkere for nogen. aldrig haft det savn til nogen... jeg er bare så glad for at hun er min og jeg er hendes <3

minder mig om første gang jeg fandt ud af at jeg kunne li hende.. jeg sendte hende en sang.. jeg tror aldrig hun fik fat i at den var ment til hende, men det var måske også godt... det endte jo godt.

meget er sket siden sidste oplæg... alt for meget... jeg har slet ikke styr på noget længere, men jeg kunne heller ikke være mere ligeglad.. lige nu går mit liv godt, det har det gjort længe nu.... det er så fantastisk en følelse at have "mit gamle jeg" igen... min glade hverdag. jeg vil bare sige så meget til så mange... bare pigen jeg elsker... jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, min første rigtige kærlighed... Det er slet ikke til at sætte ord på.. jeg elsker hende så højt at det gør ondt når jeg tænker på hende, men på en god måde. når jeg ser hende føles det som tusinde nåle der river mit hjerte i tusind stumper, jeg samler det og det eneste jeg har lyst til... Det er at give det til hende...

Det har været en svær periode men jeg overlevede, jeg har ar ja, men jeg er så lykkelig nu. alt er ovre... der sker ikke mere, andet end det jeg selv vil...