jeg kan bare ikke mere... jeg er så tabt... lige nu tror jeg bare jeg vil give mere og mere slip på alle dem jeg holder af også bare "lone" resten af tiden... jeg kan bare ikke holde til mere. jeg siger tror jeg ender med at sige farvel til alle og alt nu... jeg ville ønske det var anderledes, men det er som jeg skrev i sidste indlæg... den eneste grund til at folk er sammen med mig er fordi de føler sig forpligtet til det og det gør ondt... specielt når det er fra dem man holder rigtig meget af...
torsdag den 31. maj 2012
onsdag den 30. maj 2012
loss of everything
jeg har tabt alt idag... jeg har smidt alt, men det er nødvendigt jeg bløder fra et indevendigt sår der ikke kan lukkes... im in the middle of my darkest hour...
det virker som om at den tid jeg bruger med venner og ja bare alle... det virker som om at alle jeg holder af kun er sammen med mig fordi de føler de bliver nødt til det... som om jeg ikke er deres ven..
når jeg har det dårligt siger de ingenting... når jeg er ved at få de bedre siger de "sig til hvis jeg kan gøre noget"
Det jeg har brug for en gang imellem er, at en eller anden kommer hen og giver mig et kram eller bare siger hey.
Men det sjovt når jeg går og har det dårligt, så ignorerer de mig... det sårer mig... for det er lige nøjagtigt der jeg har brug for et kram eller noget godt...
men så meget er jeg åbenbart ikke værd for folk... og det er helt i orden...
det virker som om at den tid jeg bruger med venner og ja bare alle... det virker som om at alle jeg holder af kun er sammen med mig fordi de føler de bliver nødt til det... som om jeg ikke er deres ven..
når jeg har det dårligt siger de ingenting... når jeg er ved at få de bedre siger de "sig til hvis jeg kan gøre noget"
Det jeg har brug for en gang imellem er, at en eller anden kommer hen og giver mig et kram eller bare siger hey.
Men det sjovt når jeg går og har det dårligt, så ignorerer de mig... det sårer mig... for det er lige nøjagtigt der jeg har brug for et kram eller noget godt...
men så meget er jeg åbenbart ikke værd for folk... og det er helt i orden...
også gik det lort
Også vendte verden igen... hvorfor kan jeg ikke få chancen for lidt lykke... hvorfor kan jeg ikke få chancen for at nyde mit liv...
tirsdag den 29. maj 2012
Kære verden :-)
Først lad mig starte med det seriøse... Sara jeg håber at du ved hvor meget du betyder for mig... du er en af mine bedste veninder og jeg vil gøre alt for dig! jeg vil virkelig gerne hjælpe og hvis jeg vidste at du s´havde det skidt ville jeg have handlet hurtigere... undskyld... Jeg ønsker alt det bedste for dig og jeg ville ønske jeg kunne stille noget op... jeg kan kun sige at jeg er stolt, af dig og jeg er glad for at jeg lærte dig at kende. Sig til så skal jeg nok være der!
Det er ikke retfærdigt med alt det du bliver udsat for og det er virkelig en skam at verden behandler dig sådan... jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for dig... føler mig så kold og uhjælpsom hvis det er et ord..
til det gladere så tror jeg at jeg er på banen igen :) jeg føler større overskud og glæde i livet... Jeg har tilbragt aftenen med min dejlige veninde Belinda som er helt fantastisk! som du selv skrev! sang, glæde, grin, sodavand, blomster og meget mere ;-) kæft det var dejligt.
Nu må det bare gerne blive onsdag så jeg kan tilbringe noget tid med en usædvanlig dejlig pige ^.^
jeg tror det bliver helt fantastisk :-)
Det er ikke retfærdigt med alt det du bliver udsat for og det er virkelig en skam at verden behandler dig sådan... jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for dig... føler mig så kold og uhjælpsom hvis det er et ord..
til det gladere så tror jeg at jeg er på banen igen :) jeg føler større overskud og glæde i livet... Jeg har tilbragt aftenen med min dejlige veninde Belinda som er helt fantastisk! som du selv skrev! sang, glæde, grin, sodavand, blomster og meget mere ;-) kæft det var dejligt.
Nu må det bare gerne blive onsdag så jeg kan tilbringe noget tid med en usædvanlig dejlig pige ^.^
jeg tror det bliver helt fantastisk :-)
Lifes good :)
lifes good, lifes great :D today it is :) enjoy :) youre never gonna keep me down :) risin back up...
mandag den 28. maj 2012
lørdag den 26. maj 2012
fredag den 25. maj 2012
Hvorfor? igen...
jeg forstår det ikke... selv i mine gladeste øjeblikke skal verden ødelægge mig, kører mig ned og torturere mig.. det gør ondt... rigtig ondt.
jeg kan snart ikke mere. jeg overvejer virkelig at cutte kontakten til hende jeg holder af. jeg vil ikke, men jeg har det så dårligt med at hun bliver ked af det hver gang hun skriver med mig, taler med mig, ja ligemeget hvad. det er så dejligt at se hende smile og det tager jeg fra hende.
specielt gør følelserne ondt... jeg ved hvor meget jeg holder af hende jeg ved hvor fantastisk hun er, hvilket alle burde... det er bare sådan at folk skal have følelser for hinanden og at det skal gå begge veje. ærlig talt så forstår jeg ikke hvorfor hun stadig taler med mig?
jeg forstår ikke hvorfor hun vil tilføje sit liv så megen smerte...
self har der været smerte begge veje, og hun undskylder alt for meget, tager alt for meget af mine skuldre som hun slet ikke burde...
Mit held er løbet ud selvom det aldrig var der... Har intet held i noget... kærlighed, venner, familie, eller nogle andre ting.
jeg ender altid med at såre, skuffe eller bare fucke alt op hos dem jeg holder af så måske burde jeg bare stoppe... Jeg ser snart ingen mening mere..
Mit nye ar er det dybeste... 2cm det lyder ikke af meget men brænder, helt ind i sjælen.
det gør så ondt...
Far undskyld... jeg ved at jeg aldrig bliver så god en søn som min kære broder er... jeg ved at jeg aldrig ville kunne gøre dig stolt på samme måde og jeg ved at det er grundlaget for de handlinger du og familien tager.
Overall status: Jeg er Ynkelig, Selvisk, dum, sørgelig, krævende, negativ og belastende...
Undskyld til alle... jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, hvad jeg har gjort.
en eller anden hjælp... en eller anden fortæl mig hvad der er tilbage...
Jeg mangler bare en... someone...
Jeg vil bare ikke have mere smerte... jeg dør indeni... min smerte er så ufatteligt stor lige nu at de færreste forstår det... selvom folk nikker og siger ja det forstår jeg... NEJ!
JEG MANGLER EN ELLER ANDEN! jeg er så bange...
selvom tårende løber ned af min kind nu og de ikke vil stoppe, så ved jeg ikke hvad jeg vil fortsætte med... jeg er så bange, så ked af det, så knust, så usikker, så forvirret, så meget der ikke kan sættes ord på...
jeg ved det ikke er relevant men jeg håber at det lykkedes at flytte min blog... der er ingen der læser den der ikke må, men ja jeg ved ikke...
jeg er slet ikke tryg mere... men det er jo mig... hold kæft hvor er jeg sur på mig selv... jeg er så fucking ynkelig...
jeg virker så pisse opmærksomheds krævende selvom jeg hader det mere end noget andet! jeg kan slet ikke håndtere hvis der er mere end en der kigger på mig...
Undskyld... Allesammen... undskyld... Specielt til dig Ditte, selvom du nok ikke kommer til at læse det her.. Undskyld af hele mit hjerte for følelser og alt det lort jeg har givet dig, du fortjener bedre! husk nu at prioritere rigtigt.. ligemeget hvad alle andre siger selv mig, så følg dit hjerte...
jeg kan snart ikke mere. jeg overvejer virkelig at cutte kontakten til hende jeg holder af. jeg vil ikke, men jeg har det så dårligt med at hun bliver ked af det hver gang hun skriver med mig, taler med mig, ja ligemeget hvad. det er så dejligt at se hende smile og det tager jeg fra hende.
specielt gør følelserne ondt... jeg ved hvor meget jeg holder af hende jeg ved hvor fantastisk hun er, hvilket alle burde... det er bare sådan at folk skal have følelser for hinanden og at det skal gå begge veje. ærlig talt så forstår jeg ikke hvorfor hun stadig taler med mig?
jeg forstår ikke hvorfor hun vil tilføje sit liv så megen smerte...
self har der været smerte begge veje, og hun undskylder alt for meget, tager alt for meget af mine skuldre som hun slet ikke burde...
Mit held er løbet ud selvom det aldrig var der... Har intet held i noget... kærlighed, venner, familie, eller nogle andre ting.
jeg ender altid med at såre, skuffe eller bare fucke alt op hos dem jeg holder af så måske burde jeg bare stoppe... Jeg ser snart ingen mening mere..
Mit nye ar er det dybeste... 2cm det lyder ikke af meget men brænder, helt ind i sjælen.
det gør så ondt...
Far undskyld... jeg ved at jeg aldrig bliver så god en søn som min kære broder er... jeg ved at jeg aldrig ville kunne gøre dig stolt på samme måde og jeg ved at det er grundlaget for de handlinger du og familien tager.
Overall status: Jeg er Ynkelig, Selvisk, dum, sørgelig, krævende, negativ og belastende...
Undskyld til alle... jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, hvad jeg har gjort.
en eller anden hjælp... en eller anden fortæl mig hvad der er tilbage...
Jeg mangler bare en... someone...
Jeg vil bare ikke have mere smerte... jeg dør indeni... min smerte er så ufatteligt stor lige nu at de færreste forstår det... selvom folk nikker og siger ja det forstår jeg... NEJ!
JEG MANGLER EN ELLER ANDEN! jeg er så bange...
selvom tårende løber ned af min kind nu og de ikke vil stoppe, så ved jeg ikke hvad jeg vil fortsætte med... jeg er så bange, så ked af det, så knust, så usikker, så forvirret, så meget der ikke kan sættes ord på...
jeg ved det ikke er relevant men jeg håber at det lykkedes at flytte min blog... der er ingen der læser den der ikke må, men ja jeg ved ikke...
jeg er slet ikke tryg mere... men det er jo mig... hold kæft hvor er jeg sur på mig selv... jeg er så fucking ynkelig...
jeg virker så pisse opmærksomheds krævende selvom jeg hader det mere end noget andet! jeg kan slet ikke håndtere hvis der er mere end en der kigger på mig...
Undskyld... Allesammen... undskyld... Specielt til dig Ditte, selvom du nok ikke kommer til at læse det her.. Undskyld af hele mit hjerte for følelser og alt det lort jeg har givet dig, du fortjener bedre! husk nu at prioritere rigtigt.. ligemeget hvad alle andre siger selv mig, så følg dit hjerte...
Im screwed...
Well så er vi her igen... jeg skulle have haft en fed weekend med min bror og far i sommerhus... jeg var tryg fordi min bror skulle med, men han blev desværre nød til at aflyse... Nu er jeg bange, sidder på sjælland alene med min far.
Der er ikke sket noget endnu, men jeg frygter det værste.
Dog er jeg glad? specielt fordi at jeg ved jeg har personer i mit liv der betyder alt... og at de er der for mig... jeg er bange, men alligevel tryg... jeg skylder ærlighed og tak til de personer..
Med ærlighed vil jeg gerne dele noget... og jeg ved at den person jeg mener det her kommer til at læse det, men ikke hvornår...
Du ved selv hvem du er, hvad jeg føler og hvor meget jeg undskylder, du skal bare vide hvor meget du betyder for mig.
Tak fordi du altid er der!
Der er ikke sket noget endnu, men jeg frygter det værste.
Dog er jeg glad? specielt fordi at jeg ved jeg har personer i mit liv der betyder alt... og at de er der for mig... jeg er bange, men alligevel tryg... jeg skylder ærlighed og tak til de personer..
Med ærlighed vil jeg gerne dele noget... og jeg ved at den person jeg mener det her kommer til at læse det, men ikke hvornår...
Du ved selv hvem du er, hvad jeg føler og hvor meget jeg undskylder, du skal bare vide hvor meget du betyder for mig.
Tak fordi du altid er der!
you mean alot.. read what i have to say or dont...
Say something..anything...
Say what you believe.
Say what lies in your heart.
What you wear on your sleeve.
Say what makes a difference.
Say what's on your mind.
About love, life or taxes,
The Government? The daily grind?
These are my words
I'm sure they seem strange.
I hope to inspire you,
I hope for a change.
Who I am's not important,
But what I say is,
We can all make a difference,
For the future what is...
I'm not driven by money,
Fortune or fame,
I speak from the heart,
I play no political game.
I've no religious doctrine,
No hidden agenda,
No extremist desires,
Or fanatic vendetta,
Just independent thought.
I've no thought-policed words,
I just stand here before you
I just want to be heard.
I believe in what's good,
To make the right choice,
With the power of my mind,
And the strength of my voice.
Violence and aggression
Are not the tools,
Non-violent opposition,
Don't play by the rules.
So what will you say
How much do you care?
You worried about your bank account?
Or the colour of your hair?
A quote about life?
Or a phrase about love?
A message about peace...
On the wings of a dove?
The words of your own?
Or the words of another?
Freedom or death?
Say what you believe.
Say what lies in your heart.
What you wear on your sleeve.
Say what makes a difference.
Say what's on your mind.
About love, life or taxes,
The Government? The daily grind?
These are my words
I'm sure they seem strange.
I hope to inspire you,
I hope for a change.
Who I am's not important,
But what I say is,
We can all make a difference,
For the future what is...
I'm not driven by money,
Fortune or fame,
I speak from the heart,
I play no political game.
I've no religious doctrine,
No hidden agenda,
No extremist desires,
Or fanatic vendetta,
Just independent thought.
I've no thought-policed words,
I just stand here before you
I just want to be heard.
I believe in what's good,
To make the right choice,
With the power of my mind,
And the strength of my voice.
Violence and aggression
Are not the tools,
Non-violent opposition,
Don't play by the rules.
So what will you say
How much do you care?
You worried about your bank account?
Or the colour of your hair?
A quote about life?
Or a phrase about love?
A message about peace...
On the wings of a dove?
The words of your own?
Or the words of another?
Freedom or death?
torsdag den 24. maj 2012
When the truth needs to come out...
Livsglæde kom tilbage, grin, smil, velbehag, kom tilbage. jeg har nu friske ar... det hjælper... selvom jeg ved at jeg kommer til at fortryde det...
jeg ville ønske, at jeg bare kunne sætte mig ned og snakke med en eller anden hvem som helst... og bare snakke. glemme tid og rum, bruge mere end et par timer hvis det var nødvendigt. Både grine, smile og tage det seriøse med...
jeg har brug for nogen bare nogen...
selvom du siger jeg bør opsøge dig? jeg er bange... jeg vil ikke tage af den tid du har hvor du er glad, specielt på grund af den tid der er tilbage... Du siger du er dårlig til at prioritere tiden. Nej det er du ikke! du prioriterer nemlig rigtigt! når du er glad og har det godt så burde du være sammen med dem der gør dig glade og fylder dit hjerte med længsel efter mere glæde! du ved at du altid kan regne med mig og du ved at jeg altid er her! men brug mig som en pæl... når du er ved at falde så støt dig op ad mig og når du så er oppe at stå så gå videre! lad være med at stoppe op og tænk på at det er synd for mig bare fordi jeg hjalp dig engang...
Jeg tror helt seriøst at selvom du mener at du er dårlig til at prioritere tid, så er det det bedste for dig!
Du behøver ikke undskylde du behøver ikke have det dårligt selvom du har det!
nyd tiden der er tilbage! nyd vennerne!
Du ved at der ikke er nogle jeg hellere vil tilbringe tid med, sidde med. Jeg har slet ikke tal på alle de gange jeg har ville bruge tid med dig.
Bare at lave noget...
For slet ikke at tale om alle de gange jeg har haft brug for dig og kun, ja kun ville snakke med dig og ingen andre kunne hjælpe mig.
men jeg tør ikke, jeg vil ikke stjæle dine dejlige dage som du har tilbage! hvilket heller ikke er ret mange! Så nyd dem! tænk på dig selv for en gangs skyld!
Selvom jeg også ønsker at snakke med dig mere end noget andet nu, fordi jeg stadig har det dårligt, så kan jeg ikke få mig selv til det. fordi jeg holder af dig, fordi du betyder meget, fordi du er så meget mere end bare min veninde.
Tusind tak.
Du fyldte virkelig mit efterskole år med noget godt! self har der også været depressive ting, men når man snakker med dig glemmer man det helt og man bliver glad og pludselig betyder de dårlige ting ikke så meget... Tak, tak for alt... du betyder virkelig meget.
Husk at prioritere bedst og ikke hvad du føler er nødvendigt, ligemeget hvor meget jeg har brug for dig...
selvom det er meget.. så overlever jeg, men det gør du ikke hvis du bliver ved med at fokusere på hvordan jeg har det...
kæft jeg mangler dig lige nu... jeg er faktisk ret ynkelig... men ærlig. undskyld for alt!
undskyld for følelserne jeg har omkring dig, undskyld.
When you say your sorry i believe you, when i say im here for you, i will always be. theres nothing to forgive.. du er et fantastisk menneske! aldrig tvivl på det! og hvis folk bare ser lidt af det jeg ser i dig så finder de meget hurtigt ud af det!
Udover disse ting så fortryder jeg at jeg sendte den sang til dig... jeg ved det lyder dumt men i mit hoved lød det som om jeg undskyldte og skamte mig over hvem jeg er. Det har jeg lovet mig selv at jeg aldrig ville gøre og det vil jeg heller ikke, jeg er den jeg er og ingen anden! stolt selvom verdens kaster sten på mig...
Udover disse ting så fortryder jeg at jeg sendte den sang til dig... jeg ved det lyder dumt men i mit hoved lød det som om jeg undskyldte og skamte mig over hvem jeg er. Det har jeg lovet mig selv at jeg aldrig ville gøre og det vil jeg heller ikke, jeg er den jeg er og ingen anden! stolt selvom verdens kaster sten på mig...
onsdag den 23. maj 2012
tirsdag den 22. maj 2012
Vil ikke,,,
Jeg har ikke mere tilbage... ikke flere venner at knytte mig til... jeg... jeg vil ikke leve mere...
mandag den 21. maj 2012
aefoeoafjpaeojg
Folk rækker en hånd ud for at hjælpe dig hvorfor griber du den ikke?
den besked har jeg fået alt for mange gange... sammen med den anden kendte "hvis du har brug for hjælp så sig til vi er her for dig"
og dog skriver jeg til folk når jeg har det skidt... men alligevel fjerner de den arm de rakte ud, som jeg pointerede tideligere de glemmer det... Og jeg gider ærlig talt ikke prøve at gribe en hånd der hele tiden trækker sig tilbage...
Jeg har brug for hjælp... ja ogs i den grad mere end nogensinde... men fra hvem? folk der "hele tiden er der for mig"
Mine ar fra sidste weekend er tydelige, de gør ondt og mine tanker om ikke at være her mere bliver kun værre og mere seriøse...
Gik fra tvivlen om man burde overveje det til rent faktisk at finde ud af hvordan det kan gøres?
Jeg er så tabt? og bange for at råbe om hjælp... jeg føler allerede jeg har råbt og der blev svaret... men der kom aldrig nogen...
Jeg er så bange, bange for alt, for alle...
Så fortvivlet....
jeg ville ønske jeg kunne sige hjælp men det tør jeg ikke..
men hjælp...
den besked har jeg fået alt for mange gange... sammen med den anden kendte "hvis du har brug for hjælp så sig til vi er her for dig"
og dog skriver jeg til folk når jeg har det skidt... men alligevel fjerner de den arm de rakte ud, som jeg pointerede tideligere de glemmer det... Og jeg gider ærlig talt ikke prøve at gribe en hånd der hele tiden trækker sig tilbage...
Jeg har brug for hjælp... ja ogs i den grad mere end nogensinde... men fra hvem? folk der "hele tiden er der for mig"
Mine ar fra sidste weekend er tydelige, de gør ondt og mine tanker om ikke at være her mere bliver kun værre og mere seriøse...
Gik fra tvivlen om man burde overveje det til rent faktisk at finde ud af hvordan det kan gøres?
Jeg er så tabt? og bange for at råbe om hjælp... jeg føler allerede jeg har råbt og der blev svaret... men der kom aldrig nogen...
Jeg er så bange, bange for alt, for alle...
Så fortvivlet....
jeg ville ønske jeg kunne sige hjælp men det tør jeg ikke..
men hjælp...
søndag den 20. maj 2012
Lyrics that match
Holding on to what i gotta love but things do seem so dark and cold, the fire is burning down my happiness...
Kan?
Kan ikke leve med... bare tanken? Det eneste jeg har tilbage at sige er fuck life... livet i en helhed fortjener bedre end mig... aldrig har jeg følt mig mere ussel, nedern, trist og ynkelig....
lørdag den 19. maj 2012
wait...
nogle gange ønsker jeg live dejligt og fredeligt igen, at alt kunne blive glemt og at der kun var glade dage, men det findes ikke mere... ferie er helvede, hjemme er helvede alt er helvede... livet er helvede...
torsdag den 17. maj 2012
tirsdag den 15. maj 2012
Fuck...
Backstabber, Løgner, Forræder, mange ord kunne jeg finde på at skrive... der er så meget mere end jeg troede? jeg har brug for nogen... hvem som helst bare nogen... hjælp...
mandag den 14. maj 2012
Undskyld...
Jeg skrev at mit tidligere indlæg ville være det sidste... det passer ikke jeg mangler at sige noget... Noget til en person der også betyder meget for mig...
Jeg skylder en så stor tak til personen for altid at have stået der, for altid at kunne hjælpe, for at gøre min hverdag lys og virkelig meget mere værd at leve... Jeg skylder den person alt og mere til.
Selvfølgelig har jeg også brug for personen, selvom det ikke blev udtrykt i sidste opslag, men med alt det der er sket imellem os så er det bare ikke så nemt?
det er svært at finde ud af om jeg kan snakke med hende eller om jeg bare skal blande mig udenom? jeg er forvirret bange og i tvivl. Det går rigtig godt med alle mine venner og det gør mig lykkelig, men jeg mangler en, en der betyder så meget for mig, en af de første jeg lærte at kende her på efterskolen. Det betyder så meget at hun har det godt og jeg skammer mig dybt over mine handlinger, selvom jeg ikke fatter en halv meter af hvad der sker?
På den anden side vil jeg ikke ændre på situationen som den er nu, hvis hun har det godt. Det ser nemlig ud som om hun nyder sin hverdag og sine venner hvilket er fantastisk! og hvis det er det der skal til for at hun har det godt, så er det virkelig noget der burde fortsætte. Jeg er død ligeglad med at jeg måske lider, hvis bare hun nyder livet så kan intet betyde mere!
Ditte jeg har brug for dig ingen tvivl om det, men hvis du ikke har brug for mig så skal det ikke være sådan... Jeg ved du kommer til at læse det her... Og jeg holder virkelig af dig... Det er helt vildt, men pas nu på dig selv! Selvom du skriver at du er stærkere end jeg tror og at jeg skal stop med at grave dybere når du skriver at du er okay, så er jeg bange for at der sker dig noget... Jeg ved at du er stærk, jeg ved at du er okay når du skriver det, jeg ved at du sagten kan klare dig, men jeg ville ikke kunne se på hvis der pludselig skete dig noget.
Undskyld for det hele... Jo jeg har lige så meget brug for dig om de tidligere nævnt hvis ikke mere. Jeg ved ikke hvad der skete mellem os men det skete og jeg kan ikk ændre på det... jeg var ærlig og det var du...
Tak for dig ditte du er virkelig en gave og du betyder virkelig meget...
Jeg skylder en så stor tak til personen for altid at have stået der, for altid at kunne hjælpe, for at gøre min hverdag lys og virkelig meget mere værd at leve... Jeg skylder den person alt og mere til.
Selvfølgelig har jeg også brug for personen, selvom det ikke blev udtrykt i sidste opslag, men med alt det der er sket imellem os så er det bare ikke så nemt?
det er svært at finde ud af om jeg kan snakke med hende eller om jeg bare skal blande mig udenom? jeg er forvirret bange og i tvivl. Det går rigtig godt med alle mine venner og det gør mig lykkelig, men jeg mangler en, en der betyder så meget for mig, en af de første jeg lærte at kende her på efterskolen. Det betyder så meget at hun har det godt og jeg skammer mig dybt over mine handlinger, selvom jeg ikke fatter en halv meter af hvad der sker?
På den anden side vil jeg ikke ændre på situationen som den er nu, hvis hun har det godt. Det ser nemlig ud som om hun nyder sin hverdag og sine venner hvilket er fantastisk! og hvis det er det der skal til for at hun har det godt, så er det virkelig noget der burde fortsætte. Jeg er død ligeglad med at jeg måske lider, hvis bare hun nyder livet så kan intet betyde mere!
Ditte jeg har brug for dig ingen tvivl om det, men hvis du ikke har brug for mig så skal det ikke være sådan... Jeg ved du kommer til at læse det her... Og jeg holder virkelig af dig... Det er helt vildt, men pas nu på dig selv! Selvom du skriver at du er stærkere end jeg tror og at jeg skal stop med at grave dybere når du skriver at du er okay, så er jeg bange for at der sker dig noget... Jeg ved at du er stærk, jeg ved at du er okay når du skriver det, jeg ved at du sagten kan klare dig, men jeg ville ikke kunne se på hvis der pludselig skete dig noget.
Undskyld for det hele... Jo jeg har lige så meget brug for dig om de tidligere nævnt hvis ikke mere. Jeg ved ikke hvad der skete mellem os men det skete og jeg kan ikk ændre på det... jeg var ærlig og det var du...
Tak for dig ditte du er virkelig en gave og du betyder virkelig meget...
Farvel...
Der kommer nye ar jævnligt nu... det gør ikke ondt mere... efter alt det der er sket er det næsten umuligt bare at føle noget... Jeg lukker nok bloggen... det jeg skriver bliver brugt imod mig, noget jeg aldrig havde regnet med da jeg bare ville udtrykke det jeg ikke kunne sige? Jeg kan ikke mere...
Det er utroligt at det er gået så galt...
jeg havde en masse andet jeg ville skrive, men til hvad nytte? det bliver jo alligevel bare mishandlet... sådan skal det ikke være... min tryghed må være et andet sted, jeg håber der er få personer der vil tage hånd om det...
Dette er en bøn... en bøn om lidt hjælp fra dem der står mig rigtigt nær...
Louise, Sara Sofie, Belinda, Mille, Søren, Mathias og Camilla.
Jeg ber jer...
Selvom i allerede har hjulpet mig meget... jeg står dybt nu... rigtig dybt...
lørdag den 12. maj 2012
Hm...
Mine ar gør ondt... mere end nogensinde før... nogle gang ville jeg ønske at folk opsøgte mig til en forveksling... det er altid sådan, at når folk ser triste ud eller ikke virker glade så spørger jeg dem. Men det er mærkeligt for når jeg er ked af det, så har folk det med at være lige glade... Det er lang tid siden at nogen kom hen til mig og sagde hey, er du ok? self har jeg Sara og Belinda, men de har rigeligt selv at kæmpe med. Det jeg har brug for er en person der virkelig forstår mig og virkelig kan arbejde med det uden at det skal påvirke dem... den person findes nok bare ikke...
fredag den 11. maj 2012
Hvad Nu?
Jeg har ikke flere ord tilbage, eller har jeg? Der er så meget jeg har sagt og dog har jeg slet ikke sagt alt... jeg blogger igen allerede dagen efter sidste indlæg, hvilket gør det tydeligt at jeg har haft brug for det... jeg har manglet at kunne udtrykke mig.
Tingene er bedre nu? eller hvad? jeg er helt forvirret? stadig knust og dog igang med at hele? jeg tror på at jeg kan klare den, for hvis jeg kan klare det her, så kan jeg bevise for alle at jeg ikke er en taber!
Folk bliver ved med at skrive at jeg er "speciel", at jeg betyder meget for dem og at de aldrig ville bytte mig ud, men ærligt talt har jeg meget svært ved at tro dem? Jeg er sikker på at den dag vi efterlader den her efterskole der slutter det... Og det stikker mig dybt i hjertet, men jeg er bange for at det er sådan det kommer til at ske. De fleste jeg kender tager jo på gymnasium, ell. ligende. Så snart de starter der er jeg sikker på at livet vil smile stort til dem og vise så mange glade og fantastiske veje, som de kan følge! jeg ønsker virkelig det bedste for mine venner... også selvom de finder nye spændende mennesker, så vil jeg altid have dem i mit hjerte... De vil altid komme i første række!
Det er gået op for mig nu, at det eneste jeg blogger om er det negative. Så nu vælger jeg at kaste noget lys over min situation..
Selvom jeg har været ude for meget og ikke har udtrykt det halve på bloggen endnu så er der ikke et valg jeg fortryder i mit yderst mærkelige liv. Det jeg har været igennem har gjort mig til den jeg er! og den jeg er, er en person der hjælper andre i den tid de har brug for det. Når de mennesker ikke har brug for mig mere, plejer de at give slip selvom jeg nogle få gange ikke ønsker det. Men det er helt fint for selvom folk kommer videre og glemmer mig, så ved jeg at jeg gjorde hvad jeg kunne og gjorde mit bedste, selvom det nogle gange ikke er godt nok. Hvis det så lykkedes at hjælpe dem jeg står nær og sende dem videre så kan jeg ikke blive mere lykkelig. Det fylder min sjæl med glæde også selvom det gør ondt... Selvom jeg må hjælpe folk jeg elsker, folk jeg hader, folk jeg kan li og måske en jeg kan lide så ved jeg at ligemeget hvad, så har jeg gjort mit.
Jeg er overhovedet ikke hvad folk siger jeg er... Fantastisk, vidunderlig? nej aldrig i livet... jeg er mig... ingen andre, men alligevel alle andre..
There's so many roads that i have taken, but nobody thought i could make it. And even though i had to go alone i still survived.
To live and to die by the word that is spoken, the legend is a lie and the silence is broken.
Someone's got to show you the right way, and nothings gonna stand in my way.
If god has a plan please tell me.
torsdag den 10. maj 2012
Hvorfor?
Den 18 December 1995, muligvis den værste dag i mine forældres liv. Dengang var de så fulde af glæde. Der var sjov, grin, smil og følelser jeg slet ikke kunne forklare... Tingene ændrede sig og efterhånden som jeg fik karakterer, begyndte de at se ned på mig. Det var den dag det startede.
Jeg blev ældre, kommer fra en velhavende familie, får okay karakterer, men det er bare ikke godt nok for dem. Det at ens far sætter sig ned ved siden af en og kigger en dybt i øjnene og siger "søn, jeg er dybt skuffet over dig" den følelse kan ikke beskrives.
jeg er selv meget stolt over det jeg har udrettet, at ligge mellem 4 og 12 i karakter... at have tabt mig 35kg siden mine "fede" år...
Mine penge er gået til gode gerninger og alle mine penge skal doneres til velgørenhed så snart jeg har fået dem.
Min efterskole har derfor været min billet væk hjemmefra... det har givet mig frihed, men med frihed kommer smerte.
Lige nu er der kun en ting der betyder noget for mig, pigen jeg holder af. Der har været et kæmpe drama, mere end nogen af os kunne klare. Jeg er knust... aldrig har jeg grædt så meget... aldrig har jeg følt mig mere skyldig... jeg holder helt vildt meget af hende og har gjort det i snart 6 måneder... det er hårdt og jeg ville ønske at livet var nemmere mellem os to, men det er ikke sådan verden vil have det.
Jeg ved ikke hvad jeg ville, ærlig talt ville jeg ønske vi kunne være sammen og bare nyde livet. Hvis det ikke er muligt, hvorfor er det så heller ikke som venner? hvorfor skal alt være så FUCKING kompliceret... Det brænder dybere end min fars ord og alt andet han ville kunne gøre imod mig.
Det betyder så meget for mig at den pige har det godt. ligemeget hvad det kræver om så det skal tage livet af mig...
Udover det har jeg nogle fantastiske mennesker i mit liv som jeg for altid burde takke og som jeg altid vil være taknemmelige for!
jeg har så mange at sige undskyld til... jeg ved ikke hvordan det endte sådan, men det skete...
For alt i verden tak til: Ditte, Louise, Belinda, Sara Sofie, Nina, Mathias, Christoffer, Søren og Virkelig tak Mille!!! Tak fordi du er dig og er fantastisk! tak fordi i alle er som i er og fordi jeg aldrig fik sagt det ordentligt til jer...
Derudover Undskyld til: Ditte, Louise, Nina og Camilla Juul.
Jeg ved ikke helt præcist hvad der er sket, men hvis i har det godt så kan jeg ikke være gladere... Jeg ville ønske at alt løste sig så jeg kunne bruge efterskolen som et fristed for mine forældre... Der er så meget der ikke blev sagt...
Jeg blev ældre, kommer fra en velhavende familie, får okay karakterer, men det er bare ikke godt nok for dem. Det at ens far sætter sig ned ved siden af en og kigger en dybt i øjnene og siger "søn, jeg er dybt skuffet over dig" den følelse kan ikke beskrives.
jeg er selv meget stolt over det jeg har udrettet, at ligge mellem 4 og 12 i karakter... at have tabt mig 35kg siden mine "fede" år...
Mine penge er gået til gode gerninger og alle mine penge skal doneres til velgørenhed så snart jeg har fået dem.
Min efterskole har derfor været min billet væk hjemmefra... det har givet mig frihed, men med frihed kommer smerte.
Lige nu er der kun en ting der betyder noget for mig, pigen jeg holder af. Der har været et kæmpe drama, mere end nogen af os kunne klare. Jeg er knust... aldrig har jeg grædt så meget... aldrig har jeg følt mig mere skyldig... jeg holder helt vildt meget af hende og har gjort det i snart 6 måneder... det er hårdt og jeg ville ønske at livet var nemmere mellem os to, men det er ikke sådan verden vil have det.
Jeg ved ikke hvad jeg ville, ærlig talt ville jeg ønske vi kunne være sammen og bare nyde livet. Hvis det ikke er muligt, hvorfor er det så heller ikke som venner? hvorfor skal alt være så FUCKING kompliceret... Det brænder dybere end min fars ord og alt andet han ville kunne gøre imod mig.
Det betyder så meget for mig at den pige har det godt. ligemeget hvad det kræver om så det skal tage livet af mig...
Udover det har jeg nogle fantastiske mennesker i mit liv som jeg for altid burde takke og som jeg altid vil være taknemmelige for!
jeg har så mange at sige undskyld til... jeg ved ikke hvordan det endte sådan, men det skete...
For alt i verden tak til: Ditte, Louise, Belinda, Sara Sofie, Nina, Mathias, Christoffer, Søren og Virkelig tak Mille!!! Tak fordi du er dig og er fantastisk! tak fordi i alle er som i er og fordi jeg aldrig fik sagt det ordentligt til jer...
Derudover Undskyld til: Ditte, Louise, Nina og Camilla Juul.
Jeg ved ikke helt præcist hvad der er sket, men hvis i har det godt så kan jeg ikke være gladere... Jeg ville ønske at alt løste sig så jeg kunne bruge efterskolen som et fristed for mine forældre... Der er så meget der ikke blev sagt...
Abonner på:
Opslag (Atom)