Failing...

Jeg er glad... self er jeg det... jeg har et godt liv... jeg mangler ingenting. Men alligevel er der en.... en der betyder uendeligt meget... har altid gjort det... vil altid gøre det... Men jeg kan bare ikke gøre noget? Der er ingen ord for det jeg følte da jeg snakkede med hende tidligere idag... Skuffelse... over mig selv... det gik endelig godt for hende... endelig virkede hun glad... om det var facade eller ej ved jeg ikke, men jeg tror ikke på at det hele var... Jeg tror faktisk hun begyndte at lysne lidt op.... det gjorde jeg... Hun er bare det vigtigste i mit liv... ikke på den måde... jeg elsker hende, men det kunne aldrig gå på den måde... vi er bedst som... hvad vi nu er. sådan vil jeg også helst have det... Da jeg var sammen med hende den weekend... sådan må det gerne være... perfekt.... trygge ved hinanden, men uden... mere... Derudover bare følelsen af at da jeg svigtede hende... jeg svigter hende mere end jeg tror... hun skrev... hun havde grædt... fordi jeg ikke svarede hende? men... men... det, ja... Bare den måde hun var idag... det slog mig totalt omkuld... Har jeg slået hende så langt ned? uden at vide det... der er selvfølgelig også andre ting der spiller ind, men hvis jeg bare... Havde været bedre... bedre at snakke med.... følte mig som en totalt idiot... Fuck hvor skulle jeg egentlig skamme mig over det... tjaeh... sket er sket... jeg giver ikke op... vi kan sammen... det er jeg sikker på..... ligemeget hvor lang tid det tager kan vi finde ud af det... vi skal nok gøre hende glad igen... om så det skal tage mit liv i forsøget.