Hvad Nu?

Jeg har ikke flere ord tilbage, eller har jeg? Der er så meget jeg har sagt og dog har jeg slet ikke sagt alt... jeg blogger igen allerede dagen efter sidste indlæg, hvilket gør det tydeligt at jeg har haft brug for det... jeg har manglet at kunne udtrykke mig.

Tingene er bedre nu? eller hvad? jeg er helt forvirret? stadig knust og dog igang med at hele? jeg tror på at jeg kan klare den, for hvis jeg kan klare det her, så kan jeg bevise for alle at jeg ikke er en taber!

Folk bliver ved med at skrive at jeg er "speciel", at jeg betyder meget for dem og at de aldrig ville bytte mig ud, men ærligt talt har jeg meget svært ved at tro dem? Jeg er sikker på at den dag vi efterlader den her efterskole der slutter det... Og det stikker mig dybt i hjertet, men jeg er bange for at det er sådan det kommer til at ske. De fleste jeg kender tager jo på gymnasium, ell. ligende. Så snart de starter der er jeg sikker på at livet vil smile stort til dem og vise så mange glade og fantastiske veje, som de kan følge! jeg ønsker virkelig det bedste for mine venner... også selvom de finder nye spændende mennesker, så vil jeg altid have dem i mit hjerte... De vil altid komme i første række! 

Det er gået op for mig nu, at det eneste jeg blogger om er det negative. Så nu vælger jeg at kaste noget lys over    min situation.. 

Selvom jeg har været ude for meget og ikke har udtrykt det halve på bloggen endnu så er der ikke et valg jeg fortryder i mit yderst mærkelige liv. Det jeg har været igennem har gjort mig til den jeg er! og den jeg er, er en person der hjælper andre i den tid de har brug for det. Når de mennesker ikke har brug for mig mere, plejer de at give slip selvom jeg nogle få gange ikke ønsker det. Men det er helt fint for selvom folk kommer videre og glemmer mig, så ved jeg at jeg gjorde hvad jeg kunne og gjorde mit bedste, selvom det nogle gange ikke er godt nok. Hvis det så lykkedes at hjælpe dem jeg står nær og sende dem videre så kan jeg ikke blive mere lykkelig. Det fylder min sjæl med glæde også selvom det gør ondt... Selvom jeg må hjælpe folk jeg elsker, folk jeg hader, folk jeg kan li og måske en jeg kan lide så ved jeg at ligemeget hvad, så har jeg gjort mit.

Jeg er overhovedet ikke hvad folk siger jeg er... Fantastisk, vidunderlig? nej aldrig i livet... jeg er mig... ingen andre, men alligevel alle andre..

There's so many roads that i have taken, but nobody thought i could make it. And even though i had to go alone i still survived.

To live and to die by the word that is spoken, the legend is a lie and the silence is broken.

Someone's got to show you the right way, and nothings gonna stand in my way.

If god has a plan please tell me.