Hvorfor? igen...

jeg forstår det ikke... selv i mine gladeste øjeblikke skal verden ødelægge mig, kører mig ned og torturere mig.. det gør ondt... rigtig ondt.
jeg kan snart ikke mere. jeg overvejer virkelig at cutte kontakten til hende jeg holder af. jeg vil ikke, men jeg har det så dårligt med at hun bliver ked af det hver gang hun skriver med mig, taler med mig, ja ligemeget hvad. det er så dejligt at se hende smile og det tager jeg fra hende.
specielt gør følelserne ondt... jeg ved hvor meget jeg holder af hende jeg ved hvor fantastisk hun er, hvilket alle burde... det er bare sådan at folk skal have følelser for hinanden og at det skal gå begge veje. ærlig talt så forstår jeg ikke hvorfor hun stadig taler med mig?
jeg forstår ikke hvorfor hun vil tilføje sit liv så megen smerte...
self har der været smerte begge veje, og hun undskylder alt for meget, tager alt for meget af mine skuldre som hun slet ikke burde...

Mit held er løbet ud selvom det aldrig var der... Har intet held i noget... kærlighed, venner, familie, eller nogle andre ting.
jeg ender altid med at såre, skuffe eller bare fucke alt op hos dem jeg holder af så måske burde jeg bare stoppe... Jeg ser snart ingen mening mere..
Mit nye ar er det dybeste... 2cm det lyder ikke af meget men brænder, helt ind i sjælen.
det gør så ondt...

Far undskyld... jeg ved at jeg aldrig bliver så god en søn som min kære broder er... jeg ved at jeg aldrig ville kunne gøre dig stolt på samme måde og jeg ved at det er grundlaget for de handlinger du og familien tager.

Overall status: Jeg er  Ynkelig, Selvisk, dum, sørgelig, krævende, negativ og belastende...

Undskyld til alle... jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, hvad jeg har gjort.
en eller anden hjælp... en eller anden fortæl mig hvad der er tilbage...
Jeg mangler bare en... someone...
Jeg vil bare ikke have mere smerte... jeg dør indeni... min smerte er så ufatteligt stor lige nu at de færreste forstår det... selvom folk nikker og siger ja det forstår jeg... NEJ!
JEG MANGLER EN ELLER ANDEN!  jeg er så bange...
selvom tårende løber ned af min kind nu og de ikke vil stoppe, så ved jeg ikke hvad jeg vil fortsætte med... jeg er så bange, så ked af det, så knust, så usikker, så forvirret, så meget der ikke kan sættes ord på...

jeg ved det ikke er relevant men jeg håber at det lykkedes at flytte min blog... der er ingen der læser den der ikke må, men ja jeg ved ikke...

jeg er slet ikke tryg mere... men det er jo mig... hold kæft hvor er jeg sur på mig selv... jeg er så fucking ynkelig...

jeg virker så pisse opmærksomheds krævende selvom jeg hader det mere end noget andet! jeg kan slet ikke håndtere hvis der er mere end en der kigger på mig...

Undskyld... Allesammen... undskyld... Specielt til dig Ditte, selvom du nok ikke kommer til at læse det her.. Undskyld af hele mit hjerte for følelser og alt det lort jeg har givet dig, du fortjener bedre! husk nu at prioritere rigtigt.. ligemeget hvad alle andre siger selv mig, så følg dit hjerte...