Farvel...

Der kommer nye ar jævnligt nu... det gør ikke ondt mere... efter alt det der er sket er det næsten umuligt bare at føle noget... Jeg lukker nok bloggen... det jeg skriver bliver brugt imod mig, noget jeg aldrig havde regnet med da jeg bare ville udtrykke det jeg ikke kunne sige? Jeg kan ikke mere...

Det er utroligt at det er gået så galt... 

jeg havde en masse andet jeg ville skrive, men til hvad nytte? det bliver jo alligevel bare mishandlet... sådan skal det ikke være... min tryghed må være et andet sted, jeg håber der er få personer der vil tage hånd om det... 

Dette er en bøn... en bøn om lidt hjælp fra dem der står mig rigtigt nær...

Louise, Sara Sofie, Belinda, Mille, Søren, Mathias og Camilla.

Jeg ber jer... 

Selvom i allerede har hjulpet mig meget... jeg står dybt nu... rigtig dybt...